I 1936 var det sommerolympiade i Berlin. Hitler gledet seg. Nå skulle han få vise fram det nye Tyskland for hele verden. En stor olympiastadion ble bygget, og Hitler tok plass på ærestribunen for å hylle idrettsutøverne.
Alt ble ikke som han hadde tenkt seg. Amerikaneren Jesse Owens tok fire gullmedaljer og slo sine lysluggede konkurrenter ned i støvlene. Han sto på seierspallen mens folk rundt ham gjorde nazi-hilsen.
Samme år skrev Nordahl Grieg diktet Sprinterne som en ironisk kommentar til det som skjedde under OL. Og legg merke til årstallet – 1936. Tenk så på alt du har hørt om at tyskere flest ikke forsto hva Hitler ville med jødene. En norsk dikter forsto det allerede i 1936. Da krigen var over og bevisene for jødeutryddelsene kom på bordet, var Nordahl Grieg nemlig død.
Sprinterne
Niggeren Owens sprinter,
germanerne stuper sprengt.
Det blonde stadion undres,
og Føreren mørkner strengt.
Men tenk da med trøst på alle
jødiske kvinner og menn
som sprang for livet i gaten
– dem nådde dere igjen!
Livet leker 
Det er en stadig kilde til undren, at man ikke gennemskuede Hitlers målsætninger. Der er jo stadig mennesker som mener, at han var udset til at frelse verden og rydde op i arbejdsløsheden, altså være den, som igangsatte en social stat, hvor der var materielle goder til alle.
Måske mangler vi den type udredning, som kan forklare, hvordan mediebilledet dengang så ud.
En forfatter som Isaac Bashevis Singer blev i Polen så længe, så længe, men netop han kunne vist godt gennemskue, hvad der skete, men han noterede sig at mange andre unge glade mennesker ikke så andet end deres egen lille verden.
Til Dax2: Når vi i ettertid ser historien i bakspeilet, ser vi at tegnene var der, – og det var mer enn bare tegn. Mange forsto og mange visste. Når jeg forstår det, blir jeg sint og tenker: Hvorfor gjorde de ikke noe? Spørsmålet er bare hva jeg selv ser av urett, rasisme osv i vår verden i dag, – og hva jeg selv gjør med det. Vi møter ofte oss selv i døra.
Kanskje er det også urettferdig å forvente at alle er like oppegående og orienterte. For å se, analysere og trekke en politisk konklusjon må man vite hvor man skal se og man må ha redskaper til å analysere med.
Der rammer du præcist: vide hvor man skal se.
Men tegnene er ikke nok. Tegn som fx. at et styre er et diktatur bliver ofte brugt som undskyldning for indgriben, der ikke gavner flertallet.
Men Nordahl Grieg så præcist, og vi ved at de, der støttede den ene side i Den Spanske Borgerkrig også var klare over, hvad der foregik.
Tonerne har nok været meget positive eller overbærende overfor Tyskerne.
Den anden strømning, den som Chamberlain var repræsentant for, eksisterer jo også i dag: Der er de, der mener at man kunne have undgået de store tab, som Churchill direkte eller indirekte påførte Engelske familier, og senere De Allierede tropper ved bl.a. D-Day.
Jo, vi bliver nok nødt til at skrive historien igen.
🙂
Det var noen diktere/forfattere some forsto det og skrev om det. Men så var det den generelle oppfatningen av ting da.
Får alltid frysninger av diktet Sprinteren, særlig fordi han skrev det så lenge før krigen starta og så mye rett han hadde.
Vi må holde øynene åpne og være i forkant. Vi må lære av forrige generasjoners feil og ikke gjøre de samme feilgrepene på nytt.
Tilbaketråkk: Så inderlig vel… « Irrelevanser
Vi må alltid skrive historien om og om igjen, dax2.
Det er et flott dikt, uansett, Igvild, men jeg har det som deg: Jeg fryser på ryggen når jeg ser årstallet da det ble skrevet.
Vi må det, 9na, men jeg er ikke overbevist om at vi klarer det.
Det var et rigtig godt indlæg. Ja, man undrer sig. Jeg har forøvrigt lige købt «Ung maa verden endnu være». Jeg har aldrig før læst Nordahl Grieg, så det glæder jeg mig til.
Hygg deg med det, jensdrejer. Jeg anbefaler deg også å lese om hans liv. Han var et meget sammensatt menneske, og hadde sine sider på både godt og vondt, – en fyr jeg har vært forelsket i hele mitt liv.
Dettte var det ikke bare Nordal som hadde fått med seg:
http://torsblogg.blogs.no/2008/08/10/forventet-vi-9-april-4567202
Takk for lenken, Tor. Du har gjort en god jobb.