Første kalenderluke og mange, mange brødskiver

I år byr NRK på Jul på Månetoppen som adventskalender. Den er av en eller annen grunn ikke min favoritt, men ungene var mer enn fornøyde. I dag fikk de til og med se små grisunger bli født.

C og M spiser kveldsmat mens de ser barne-TV, og i dag var det visst ikke bunn i dem. Jeg tenkte med skrekk på dama i Puls på NRK på mandag; hun som sa at vi må stoppe ungene når de spiser for mye. Men hva er for mye? De to små spiste veldig godt til middagen i dag. Vi hadde hønsefrikasse, og begge fortærte to gode porsjoner. Litt dessert fikk de også. Det var klokka halv fire. Klokka seks er det barne-TV, og det første de ber om er brødskiver og melk. Nesten tre hele skiver spiste de hver seg, og da ville de ha mer. Vi snakker digre skiver med grovbrød. Da sa jeg stopp. Lille Mus spanderte et litt fornærma blikk på meg før hun glemte hele greia. Om det var riktig eller galt å bremse matinntaket, vet jeg ikke. Jeg kan ikke huske at jeg noen gang nektet mine voksne barn å spise så mye de ville da de var barn, men jeg kan huske feil.

Jeg spurte M og C om hva de helst ville være, blånisser eller rødnisser. C var litt i tvil, men M syntes spørsmålet var unødvendig. Hun har jo full rødnissemundur, både kjole og strikkagenser av samme slaget som Nisssejenta har. Da er man faktisk rødnisse. Drakten arvet hun av HeddaTuva i januar i fjor, og nå er den funnet fram. Stor stas!

Advertisements

4 responses to “Første kalenderluke og mange, mange brødskiver

  1. Ja, det må være svært at tale med børn om hvor meget mad, man spiser – hvor meget man bør spise eller hvordan man kan begrænse det lidt. Det letteste er somme tider at sige, hov, jeg har ikke tid lige nu, eller lignende – men det er jo ikke ærligt. Skal man vente til de er for tykke? Skal man sammenligne med børn som er tykke? Skal man tale om, at der er spise-epidemi i USA – nogle steder, i det mindste; min niece fortæller at hun blev så forbavset, da hun så amerikanere på gaden, hun var ca. 15 år og gik i skole i San Fransisco; jeg undrede mig over, at hun syntes at det Amerika, hun havde set på film, var befolket af slankere mennesker, men at hun på gaderne i SF så mange, mange overvægtige mennesker. Der er noget naturligt ved at vi spiser og ikke er undervægtige – det er faktisk meget værre end at veje lidt for meget men man må vel kunne tale om overvægt, også med børn? 🙂

    Hvor ser hun sød ud som julenisse!

  2. Det er vanskelig, Donald. Dessuten strides de lærde. Da våre barn var små, var det et voldsomt fokus på anoreksi, og man måtte for all del ikke si ti et barn at det spiste for mye. Nå ser det ut til at man mener noe annet. Uansett er det vanskelig.

  3. Sikke nogle dejlige billeder, Hege! Uha ja, det er svært om man skal sige stop, hvis børn beder om mere mad igen og igen. Jeg tror, at jeg ville give dem en skål med stykker af for eksempel agurk, gulerødder og æbler. Men C og M ser jo bestemt ikke ud til at være for tykke.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s