Jeg, – en fuglemorder

I desember hengte jeg opp et fuglenek, til stor glede for småfuglene her i byhagen vår. Da hadde jeg liksom gjort mitt, og jeg glemte fuglene til fordel for min egen julemat. Riktig nok var det småfugl i neket noen dager, men de forsvant fort. Vanligvis er det lite småfugl i hagen vår om vinteren. Og så kom kulda, sprengkulda. Jeg så ikke en fugl, men ikke matet jeg dem heller.

I går hadde Fredriksstad Blad en tåredryppende reportasje om småfulenes lidelser nå i vinterkulda, og jeg følte at det traff meg midt i samvittigheten. Den snille fuglemannen anbefalte at man laget en diger meisebolle på en ti – tolv kilo og hengte ut til fjærkreaturene. Drevet av vond samvittighet ilte jeg til nærmeste butikk for å handle. Hjemme smeltet jeg matfett og tilsatte solsikkefrø, rosiner, hasselnøtter, kokos, havrenøttet og gamle kjeks. I midten stakk jeg et tau, og voila, – en førstehjelpsbolle på 3 kilo var klar.

Så hengte jeg den opp i en bjelke i utestua. De siste timene har jeg gått forventningsfull fram og tilbake mellom vinduet og sofaen. Hver gang er det like tomt. Møkafugler! Liker de ikke meisebollen min! Tar de ikke til takke?

Der henger en diger, gigantisk, megameisebolle og hyler at det er mat, mat, mat, – og ingen fugler kommer. Kanskje jeg var for sent ute! Kanskje de er døde alle sammen! Kanskje det er min skyld!

Unnlatetelsesynder er også synder. Hadde jeg startet matingen tidligere, kunne jeg sikkert reddet mange liv. Nå er jeg i stedet en fuglemorder.

Advertisements

6 responses to “Jeg, – en fuglemorder

  1. hahaha, fuglemorder…….
    Flot fuglemad, du har lavet. Jeg har erfaret, det kan var flere dage før fuglene opdager, der er en ny restaurant. De har travlt på de steder, der altid er foder.
    Vores lokale naturvejleder sagde forleden til avisen, at hvis vi vil fodre fugle, så er det bare for vores egen fornøjelse. De robuste, stærke fugle klarer sig uanset. De svage fugle skal helst dø, så de ikke fører svagheden videre i nye kuld. Men vi holder liv i dem med fodring.
    I mine ører lyder det barsk. Jeg fodrer videre. 😉

  2. Jeg tilslutter mig fuldt og helt naturvejlederen i Bettys kommentar.-Og fodrer også selv videre for egen nydelses og næste fasanjagtsæsons skyld!

    Fodring er bestemt overflødig i forhold til arternes overlevelse og er måske endda til gene.

    Tænk på den stakkels fluesnapper, som har taget Afrika Tur/retur med de farer og stabadser det indebærer -blot for at finde sit territorium besat af en fuglekuglefedet mejse med tilbagestrøget livsstil.

    Om konkurencestyrelsen (hedder de sådan i Norge) havde magt her, ville der omgående blive grebet ind.

  3. De kommer sikkert om noen dager, fuglene…

  4. Men betty og Farmer: I den store sammenhengen er det jo nesten alltid uinteressant om enkeltindivider stryker med. Om jeg skulle falle død om nå, så ville det kun han betydning for et bitte lite antall mennesker, – og for verden som helhet hadde det ikke vært verdt å nevne. Det er så mange andre av min art tilbake. Likevel håper jeg at jeg får mat nok og ikke fryser i hjel. Jeg gjør derfor som dere: Jeg forer.

    Jeg håper det, 9na, og kommer de skal dere få rapport.

  5. Ja, de skal nok opdage den nye megameisebolle! 🙂 men det tager lidt tid har jeg også set her.

    Du rammer lige ned i problematikken med din kommentar, «håper jeg at jeg får mat nok og ikke fryser i hjel.» Samme her 🙂

    Vi kan jo se i haverne her i Nordsjælland at småfugle trives, hvis der er buske og tætte træer, og at der nogle år er flere sangfugle. Når jeg går rundt, kan jeg se at solsortene sidder stille på grene og puster dunjakken op, men de er et let bytte for skaderne, som også spiser bær og gamle æbler og som derfor klarer sig i samme område som småfuglene.

    I gamle dage var skovskaden en sky fugl, der gemte sig i skovens højeste træer – nu kommer de foran vinduet og flyver væk, hvis de ser et øje eller et kamera (de er ret intelligente).

    Men skovskaden spiser også de små fugle og det er helt i orden at skubbe lidt til den balance (fx. ved at skyde skader!)

  6. Men skjærene skal jo også ha mat, Donald.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s