En eske barndomsminner

nissen

Mamma er høyst oppegående og levende, men i går fant hun likevel ut at jeg skulle arve juletrepynten fra barndomshjemmet mitt. Mamma er absolutt et julemenneske, og leiligheten hennes er mange hakk mer julepyntet enn huset vårt. Det eneste hun har sluttet med er juletreet.

I dag hentet vi esken med pynt. Da jeg krøp opp i den for å se hva jeg fant, var det meste helt ordinære kuler, lys, flagg og glitter, og det var ikke det jeg lette etter. Jeg ville finne de få spesielle gjenstandene som jeg husker fra da jeg var liten. Nissen til venstre her er en av dem. Jeg vet ikke hvor gammel den er, men jeg kan ikke huske noe annet enn at den hang på juletreet hver gang jeg kom ned tidlig om morgenen på julaften og så treet for første gang.

Av en eller annen grunn var jula mye sterkere da jeg var liten enn den er nå. Hva er det for eksempel de gjør med juletrærne nå til dags? I gamle dager, i urtiden, da jeg var barn, – da luktet det grantre i hele huset. Jeg elsker den lukta, men skal jeg kjenne den nå må jeg omtrent klatre inn i treet.

Vi har alltid vært nøye med juletrærne i vår familie, og jeg kan huske at pappa noen ganger måtte returnere med det treet han kom hjem med. Det holdt rett og slett ikke mål etter mammas mening, og han måtte kjøpe nytt. Sånn er jeg også, men for å være sikker på at det skal bli bra, kjøper jeg juletreet selv. Thv forstår seg absolutt ikke på juletrær. Rekorden er det året jeg vraket en fem – seks juletreselgere. De hadde ingen ting som var bra nok for mitt krevende øye. I år var Thv med som sherpa, – og vi gikk bare gjennom en to – tre hundre trær før jeg fant det jeg skulle ha, – og det på Plantasjen av alle steder. Men perfekt er det, og da mener jeg rent objektivt sett, altså.

Se bare her.

tre

Når Marthe kommer hjem lille julaften, kommer hun helt sikkert til å spørre meg litt surt om hvorfor jeg har satt en stjerne i toppen. Det passer ikke helt med livssynet her i huset, – men stjerna skal få henge der. Det har jeg bestemt.

En av grunnene til at jula var sterkere da jeg var barn, var at foreldrene mine var flinkere til å spare på den og skape forventning enn det vi er. Kakeboksene var forseglet med limbånd helt fram til julaften. Sylte, rull og denslags kom ikke fram før på julaften. Viktigst var det at juletreet ble pyntet etter at jeg hadde lagt meg om kvelden på lille julaften. Jeg var ganske stor før jeg fikk være med på den leken. Så kom jeg ned tidlig på julaften morgen, lenge før de voksne våknet, og der sto det: Midt i den mørke stua sto juletreet og lyste og blinket – og duftet.

Jeg måtte bort for å bli kjent med pynten en gang til. Vi hadde to bamser, husker jeg. En hvit og en gul. De var litt ruglete og deilige å ta på. Nå er det bare den hvite igjen. Den merkelige kula med en lang hals forsto jeg meg aldri på, men den hørte med. Fugler hadde vi også mange av, men det er den hvite jeg husker best, og bjellen kan ennå lage en liten klingelyd.

fire

Den lille trompeten lå også i esken, men den er ødelagt i munnstykket. Ennå kan jeg kjenne følelsen av de bitte små glasskårene i munnen.

trompet

For det hendte at noe gikk i stykker. En jul var jeg hjemme alene en dag i romjula mens mamma og pappa var på jobb. Man var på jobb hele tiden den gangen, – jeg husker at mamma jobbet på julaften også. Kanskje kjedet jeg meg litt, – i hvert fall begynte jeg å pille ned noe av pynten for å leke med den. Det måtte jo skje: Jeg knuste det store, nydelige barnehodet som var laget av det tynneste glass. Riktig nok var foreldrene mine ganske strenge, men så ille kan det umulig ha vært noe annet sted enn inne i mitt hode. Hva skulle jeg gjøre? Jeg var i hvert fall kreativ, det skal jeg ha. På bordet lå en pakke sigarettpapir. Husk at dette var tilbake i forrige årtusen, den gang mammaer og pappaer røkte. På rommet mitt fant jeg litt lim, og så la jeg små biter av sigarettpapir som et bakteppe inne i glasshodet og forsøkte å lime bitene på litt etter litt. Det gikk på et vis, men særlig vellykket ble det selvfølgelig ikke. Hva som senere skjedde kan jeg absolutt ikke huske. Desto morsommere var det å finne restene etter glasshodet nederst i mammas julepynt.

Jeg tror ikke jeg skal kaste det.

hode

Når tiden går, får hver ting sin verdi. Noe av det morsomste jeg fant i esken var faktisk en liten pappboks. Den har inneholdt Nidar marsipanbrød til kr 1 pr stykk. Jeg lurer på hvor den har kommet fra. Det kan ha vært fra mammas tante og onkel som drev landhandleri langs en vei langt ute på landet.

Men det var også i urtiden.

nidar

10 responses to “En eske barndomsminner

  1. Jeg er glad for at jeg ikke skal på juletræs-indkøb sammen med dig. Det har jeg vist ikke tålmodighed til. Men jeres juletræ er rigtig flot og det minder mig om juletræet hos mine bedsteforældre. Mine bedsteforældre havde selv en skov. Min bedstefar brugte hele sommeren på at gå og vælge det træ der skulle fældes til jul.

    Jeg tror faktisk ikke at juletræer lugter af ret meget. Men mine bedsteforældre havde et lille trick – man tager en lille grangren og brænder den af. Det var bare 5-6 centimeter. Min bedstemor viftede med den i hele stuen inden familien fik lov til at komme ind og se træet. Så lugtede der dejligt af grantræ. Resterne fik lov til at ligge og brænde færdig i et askebæger.

  2. Hvor er det er smukt pyntet træ – jeg bliver virkelig i julestemning af at kigge ind til dig i aften Hege. Og at du har fået noget af barndommens julepynt det er altså fantastisk. I toppen havde vi i mange år en julenisse – for vi troede mere på nisser end stjerner 🙂
    Men så læste jeg dette:

    Ved du hvad det er for en stjerne, som sidder i toppen af juletræet?

    Nej, det er ikke Betlehemsstjernen, som de fleste tror, men den gode, gamle Nordstjerne!

    Og nu skal du høre hvorfor:
    Selve juletræet forestiller, hvad man i gamle dage kaldte Livets Træ. Det stod ifølge de gamle myter oppe på toppen af jorden – altså oppe på Norspolen.

    Den stjerne, der befinder sig lige over dette sted hedder Nordstjernen. Nede under Livets træ drejer jordkloden rundt. Det er det, vi symboliserer, når vi danser rundt om træet. Når vi holder hinanden i hænderne under dansen, er det for at vise, at menneskene er forbundet med hinanden – hele jorden rundt.

    Skal det være perfekt, skal der være 28 lys på træet. De skal sidde i 7 lag over hinanden med 4 lys i hvert lag, ligesom på advendtskransen. I højde med hvert lag hænger en hvid papirengel med trompet. Du skal forestille dig, at dit livs vandring starter ved det første lys i det nederste lag.Herefter bevæger du dig rundt, til du kommer til det fjerde lys. Her vil englen blæse i trompeten og byde dig velkommen til næste lag. Således fortsætter du, til du når de øverste lys.

    Det er dét, man mener med at være i «den Syvende Himmel». Heroppe blæser ærkeenglen Gabriel med fryd og dybe vejrtrækninger i sin trompet for at byde dig velkommen indenfor.

    Der var engang en mand, som hed Jakob. Han syntes ikke, han ville tage den store tur syv gange rundt om træet. Derfor kan du på juletræet finde «Jakobstigen».
    Jakob kom dog hurtigt tilbage fra sin genvejs-drøm i den syvende himmel for at andre videre med os andre.
    Ingen ved vist rigtigt, hvad han opdagede deroppe i toppen af juletræet.

    Jesus kom ned af samme stige medbringende dåbs-vandet, således at du kunne vide, at der var sejret uden Gabriels trutterier.

    Derved blev tæppet i templet sønderrevet, så vi kunne få indblik i, hvad det var Jakob så.
    Magikkeriet, okkultismen, uvidenheden og angsten for det ventende var slut-prut-finale!

    På juletræet finder du også hist og pist små glasfugle. De sidder og synger for at opmuntre dig på din livsrejse. Endvidere møder du kræmmerhuse og hjerter med godt at spise til vandringen.

    Under træet ligger gaverne. I gamle dage var der ikke navn på dem, fordi de var fælles gaver til alle, som var med i dansen. Det kunne vi tænke på i dag med de mange fattige, som der jo symbolsk er med i dansen om træet. Således ejer du ikke alene de gaver, som får får til deling med andre.

    Nu er det vel nok sådan, at der under dit juletræ er gaver, som bærer dit navn. Det er da også helt fint og ganske moderne. Og hvis du synes, at der er Betlehemsstjernen, der sidder på træet og ikke, hvad du hér har fået fortalt , så er det selvfølgelig, dét, du bestemmer. Og skifter du Jakobsstigen ud med Dannebrogsflag for at tilslutte dig 1800-tallets ærgrelse over at have mistet det sydlige Danmark. så gerne for mig.

    Jeg ved desværre ikke hvem der har skrevet det, men det siger netop min mening om hvorfor jeg fastholder traditionen og ikke religionen.
    Gaverne kan vi ikke lægge under træet – for banditten pakker dem alle op:-)
    En glædelig jul til dig og dine Hege

  3. Nå har vi prøvd stuntet med å tenne på (en bit av) juletreet. Det virket i den forstand at det luktet godt. Men uasett hva du sier: Juletrærne luktet mye mer i gamle dager, også når man ikke satte fyr på dem.

    Takk for den lange utlegningen, Marianne. Så har vi ingen Betlehemsstjerne. Jeg pynter nok ikke treet etter alle kunstens regler sånn som du beskriver det. Men det er viktig for meg at noe av pynten har en historie. I ukebladene kan man se ideer om at man kan variere juletreet fra år til år. Ett år skal alt være i sølv, et annet i blått. De vet ikke hva de snakker om. Juletrepynting er blodig alvor, nemlig.

  4. Du har ret Hege, hvis jeg tager en grangren fra haven ind, så lugter den rigtig godt (uden at man brænder den) 🙂

    Jeg synes det var godt, at du fandt den gamle nisse og jeg kan mærke minderne trænger sig på i Juletiden. Blodig alvor – hvis ikke man passer lidt på!

  5. Uha, Hege – jeg håber ikke at I har sat ild til juletræet. Det lyder altså farligt. I skal brække en lille gren af og sætte ild til grenen og grannålene.

  6. Tak for dejlige minder fra Urtiden 🙂

  7. Vragning af juletræer er også et kendt fænomen i Danmark: min mor kan skælde min stakkels far ud og over hele julen minde alle om, at det er et sølle træ, vi har i år. Mysteriet er, at min far bliver ved at tage ud for at skove et træ hvert år trods det, at risikoen for at han ike kan gøre det ordentligt altid er overhængende.
    Fint træ Hegge – tak for kigget. I min familie er træet kun klædt i hvidt, hvilket alle andre finder mærkeligt, mens jeg synes det er gudesmukt og fint.

  8. Altså, – nå er jo stjerna rød, og da får det vel gå for denne gangen.

    Selv om spyd nå likevel er mye finere.

  9. Det var godt du godkjente den, Marthe. Mormor og morfar hadde alltid spyd, men jeg synes det minner om spiret på et eller annet muslimsk byggverk, og det gjør jo ikke saken bedre. Vi kunne kanskje kjøpt en byste av en eller annen klok filosof og plassert den i toppen.

    Vi har da ikke tent på hele treet, Jens, – og som du ser er dax2 enig med meg: Grantrær kan lukte sånn at man kjenner det. Kanskje er det en del av tradisjonen at vi skal vrake noen juletrær, Dorte. Men jeg har altså aldri gjort det. Jeg kjøper dem heller selv, så blir jeg fornøyd.

  10. Tilbaketråkk: It must have been love, but it’s over now « Livet leker

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s