Det er mørkt når jeg står opp og mørkt når jeg kommer fra jobben, – but frankly my dear – I don’t give a damn. Tvert om – jeg liker det veldig godt. Mørketida er en fast størrelse, den kommer hvert år og bringer med seg mye innehygge, peisbål og kos. Aldri får jeg gjort mer nyttig arbeid enn nettopp i mørketida, – og aldri koser jeg meg mer.
Det betyr ikke at jeg er upåvirkelig av lys. Det er det vel ingen som er. Og jeg er som et lærebokeksempel, jeg blir deprimert av for lite lys. Hvis jeg kommer inn i et rom hvor det er tussmørkt, kjenner jeg den blå følelsen rulle innover kroppen min. Jeg blir litt tungsindig. Så går jeg bort og skrur opp lyset, og tungsinnet forsvinner igjen. Verre er det ikke. Likevel har ikke det noe med mørketida å gjøre. Når det er skikkelig mørkt, føler jeg meg pakket inn i lunhet. Det er når det er verken eller, – verken lys eller mørke, at jeg blir deppa.
Mørketida derimot, den gir meg energi. Ett år for lenge siden bodde vi i Finnmark, – og da kan vi begynne å snakke mørketid. Det er svarte natta absolutt hele døgnet. Heller ikke der ble jeg deprimert. Tvert imot, – jeg nøt det. Deprimert ble jeg føst i mai. Da snakket jeg med mamma i telefonen, og hun kunne fortelle at i Fredrikstad var det stekvarmt sommervær. Hos oss i Langfjordhamn var det iskaldt, og det snødde vannrett. Men lyst var det, – nesten døgnet rundt. Hva hjalp vel det?
Jeg liker følelsen av at året runder en topp ved juletider. Men det er altså en topp, – det går oppover og oppover hele høsten, og så ruller vi over toppen. I januar kjøper jeg primulaer og forteller meg selv at det er vår, og litt etter litt blir det lysere.
Selv om jeg liker mørketida, foretrekker jeg lyset og sola og våren.
Nordlysbildene er fra Langfjordhamn, og de er tatt av Nils Larsen. Vi bodde i det lille, røde huset til venstre.
Livet leker 
Flotte Nordlysbilleder, han har taget, Nils Larsen. Det må være en oplevelse at bo der i det lille røde hus, hvis man kommer sydfra.
De mennesker, jeg kender, er meget forskellige vedrørende mørketid. Nogle bliver dybt deprimerede, alle livets skuffelser kommer op igen. Andre ser det som den tid, hvor man kan hygge indendørs.
Jeg selv kan desværre bedst lide at være udendørs, undtagen når jeg skriver eller spiller klaver.
Man kan vænne sig til de lange aftener. Jeg tænker tit på, at det gælder om at glæde sig til januar med morgensolopgange, med vintergæk og erantiser og krokus – og ja, man skal huske at købe primula, mange af dem, og plante dem ud i haven eller i kanten af plænen et eller andet sted – de kan blomstre i mange sæsoner.
Du beskriver forholdet ditt til lys så jeg tenker vi må være kloner 😆
Wow, jeg er vild med billederne. Jeg vil så gerne se nordlys i virkeligheden. Det må være en helt usædvanlig smuk oplevelse.
Jeg er ret vild med vinteren og savner egentlig ikke lyset. Jeg elsker at tænde en masse stearinlys, læse gode bøger og hygge mig i mørket og kulden. Der er ingen tvivl om, at denne årstid passer mig bedst. Vinteren skal være meget lang og meget kold, før jeg begynder at savne forår og sommer. Men det betyder ikke at jeg ville undvære alle de andre årstider. Bestemt ikke.
Jeg tror egentlig jeg ville egne mig ganske godt til at bo lidt højere mod nord. 😀
Det er fantastisk billeder! Og det er dejligt at læse, at du ikke bliver vinterdeprimeret. Man skule jo tro, at flere får en vinterdepression i Norge end her, fordi I bor højere mod nord. Jeg synes, at lyset betyder meget for mit velbefindende. Jeg har det bedst, når det er lyst, når jeg kommer hjem fra job – lige nu er det både mørkt når jeg tager af sted, og når jeg kommer hjem.
Når jeg ser bildene kan jeg nesten ikke tro at jeg har bodd der i et år. Vakkert er det!