Sårbar

Jeg kan jobbe og streve i timesvis og dagevis uten å bli det minste sliten. Bare alle er hyggelige og liker meg, så tåler jeg det utrolige. Når folk er vennlige og gir meg anerkjennelse så går alt som en lek og energien er på topp. Et klapp på skuldra er nok til at adrenalinet flyter i en passe strøm, og jeg går og går og går som en duracellkanin. Jeg har kontroll på mitt eget liv, – og når jeg i tillegg vet at ungene mine har orden på hverdagene sine og trives med det de gjør, så er jeg lett og glad og sorgløs og lys til sinns som en leken hundevalp.

Og så skal det likevel ingen ting til før jeg knekker. En liten smak av misnøye fra en kollega er nok til at hele dagen føles ødelagt, og jeg blir sliten som ei vaskefille allerede etter et par timer. Et lite hint om at en av ungene mine sliter og er ulykkelig er nok til at jeg blir i ubalanse. Jeg våkner opp med en tung og depressiv følelse i hele kroppen, og jeg ser ikke ende på noen ting. Jeg orker nesten ikke stå opp av senga om morgenen, og jobben føles som et maratonløp med bare oppoverbakker.

Da fabler jeg om å rømme fra alt. Flytte langt inn i skogen og holde høner og dyrke poteter. Et sted der ingen kan nå meg og pirke i den såre huden min.

Det er farlig å være så sårbar.

10 responses to “Sårbar

  1. Klem 🙂
    Ikke alle dager kan være like gode. Reis deg opp i morgen er nye muligheter 😉

  2. Sånn er livet. Det er visstnok det som er det virkelige livet. Ikke det at alt går på skinner, det er ingen kunst. Men når det sporer av, da er det en kunst å leve. Livskunsten.

  3. Det var mer et tankespinn enn realiteter denne gangen, tordenhill. Men takk skal du ha.

    Enig, 9na, – det er sånn livet er. Egentlig vil jeg jo ikke at det skal gå på skinner heller. Vi blir både klokere og flinkere til å håndtere andre mennesker når vi har gått i noen oppoverbakker.

  4. Sådan er det, lige nøjagtig sådan føles det. Fra den ene duracellkanin til den anden 🙂

  5. aalefoten

    Du er vel kanskje den mest duracellkaninske personen jeg vet om. Synes du fortjener en ekstra kvote med dager under dynen.

    I fremtiden er du hjertelig velkommen til min avsideliggende alpakkafarm på høyfjellet. 🙂

  6. Takk for det, aalefoten. En alpakkafarm på høyfjellet høres bra ut. Men ikke glem at du må ha høner også. Høner er så ålreite dyr.

  7. Jwg tror faktisk at din beskrivelse kan passe på næsten alle mennesker,´jeg kan sagtens genkende migselv i dine ord. 🙂

  8. Du godeste, Hege, vi har meget til fælles. Hvis du nogensinde gør alvor af det og flytter ud i skoven, så må du godt tage mig med! Det lyder forresten sådan lidt som Erlend Loe…. Nej, jeg har endnu ikke læst hans bøger, men jeg har selvfølgelig hørt om dem. Mon alle nordmænd har sådan en undertrykt lyst til at løbe ud i skoven?

  9. Kæmpeklem fra mig.

  10. Takk for hyggelige kommentarer. Og Jens, jeg skal huske å fortelle deg det om jeg flytter ut i skogen. Jeg tror nok det ligger i vår kultur mer enn i vår natur at skogen er en fluktmulighet. Det handler om å melde seg ut av samfunnet og alle problemene. Og har du ikke lest Doppler så gjør det i dag.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s