Jeg har hatt besøk her i ettermiddag. En ung fyr, bare fire måneder gammel, stakk innom på en kopp te. Når man er så liten som han er, kan det være taktisk lurt å kompensere med et pompøst navn. Han er oppkalt etter en annen liten fyr; Napoleon, – Nappe blant venner.
Hjertet mitt ble bløtt av å ha ham her. Han svinset rundt, skle på det glatte gulvet, spiste kattemat og sovnet til slutt på fanget. Simring er ikke like gjestfri. Hun merket fort at en fremmed hadde vært i matskålen hennes. Jeg tror det er gjemt en liten rasist i min pusefrøken, for hun ville ikke spise mer av maten sin etter at Nappe hadde siklet litt i den. Hele kroppen hennes viste at dette var skikkelig ekkelt.
Dagbladmagasinet lå midt på stuegulvet. Jeg satt og leste rett før gjesten kom, og så bare slengte jeg det fra meg. Og her skulle det vise seg at Napoleon og jeg ikke snakket samme språk. Hos meg betyr Magasinet oppslått på gulvet bare at jeg har tatt en pause og snart skal lese videre. For Nappe betyr det kort og godt et toilett. Han måtte, og ingen hadde fortalt ham at det bare er hjemme avisene skal brukes til å tisse på. Men det gjør ingen ting. Babytiss lukter bare godt, og jeg skal nok få lest mer om Arne Berggren. I den oppslåtte artikkelen forteller han dessuten at han har vært slem, og da passet det kanskje godt at noen tisset på ham, – bare litt.
Når man blir forelsket, er det lett å miste gangsyn og fornuft. Etter at Napoleon dro, har jeg gjentatt for meg selv om og om igjen: Jeg skal ikke ha hund! Jeg skal ikke ha hund!
Livet leker 
Hvor er han dejlig! Og sikke et fint navn 🙂
Men Simring har sikkert været en smule jaloux over, at han måtte spise hendes mad.
Ikke jeg heller… skal ha hund, sier Kjæresten min…
Jeg ville gerne have en lille «samojedespids», eller en «norsk buhund» eller islandsk fårehund, hvis ellers at jeg var hjemme det meste af tiden. Og så skulle man vel indrette en hundestue:-)
Det er nogle dejlige billeder.
Det er svært at overbevise sig selv om at man ikke skal have hund efter at have haft besøg af sådan en trold. Han er kær.
Hvis jeg skulle ha hund, måtte jeg dele den med noen som ikke jobber om dagen. Jeg kan ikke bare forlate en hund hjemme i huset, og så blir borte hele dagen. Det er dyreplageri, og jeg ville gått med konstant dårlig samvittighet. Kanskje når vi blir gamle og pensjonister og sånn. Eieren av denne lille fyren er pensjonist.
Å, så søøøt!
Sånn type hunder har jeg totalt forelsket meg i. Rasen er lik den hunden «Svipp» som de hadde i den danske tv-serien Matador, ikke sant?
Heldige er de som kan ha hund. I vårt hus har en av oss allergi, så det er utelukket. Synd, men slik er det. Godt å kjenne andre som har hund, som man kan besøke eller låne for en tur i skauen av og til. Kos det og.
God søndag, Hege.
Mvh Elisabeth
Sikken et dejligt og underholdende indlæg. Skøn hund den Nappe – men jeg kan da godt forstå, at Simring helst ikke vil dele sit mad med en fremmed. Hvis de kendte hinanden ville det måske være ok….
«Babytiss lukter bare godt» – øhhhhhh, det tror jeg så ikke vi er helt enige om – heller ikke selv om Arne Berggren måske fortjener at blive tisset på. Heldigvis er det kun sket to gange, at mine katte har tisset uden for bakken.
Her ender det nok modsat, at vi når vi bliver pensionister ikke skal have hund 🙂 Man er afhængig af at kunne få den passet hvis man pludselig vil ud og rejse (læs køre motorcykel), så vi snakker om, at Laika bliver vores sidste hund, det bliver dog lidt mærkeligt. Nu kan vi ikke bare tage af sted pga. arbejde, det kan vi så som pensionister 🙂
Jeg ville virkelig også have svært ved at stå imod, hvis jeg havde haft sådan et besøg. Med travl hverdag og baby i huset er det absolut ikke nu, vi skal have hund. Men sådan en hund som Nappe, er lige præcis hvad jeg drømmer om. Hvis der skulle være en hund i mit liv, skulle det være sådan en.