Jeg forandrer mening hele tiden

For mange år siden var jeg usikker på om det var riktig at lovverket tillot homofile å adoptere barn. Det mener jeg ikke lenger. Jeg har forandret mening. Det har ikke Knut Haavik.

knut.jpg

Jeg forandrer ofte mening. Når debatter oppstår våkner noe til liv, og min første følelse er en spontanmening. Den er emosjonell og bygger på følelser, kanskje fordommer, tidligere erfaringer og eventuelle kunnskaper. Jeg sier eventuelle, for i starten av en debatt har jeg ofte få eller ingen kunnskaper. Kunnskapene tilegner jeg meg i løpet av debattiden.

Jeg får kanskje vite at flere tusen barn i USA og flere hundre barn i Norge vokser opp med foreldre av samme kjønn. Jeg får vite at det er forsket på disse barna og deres situasjon, og at deres totale livsvansker ikke overskrider dem andre barn har. Så sammenligner jeg denne kunnskapen med den erfaringen jeg selv har med elever som har vokst opp med homofile foreldre. Så vidt jeg vet har ikke de hatt spesielle problemer verken med voksne eller barn. Så følger jeg diskusjonen i media, diskuterer med venner, familie, kolleger og elever. Jeg får vite at saken har andre sider som jeg ikke hadde tatt med i betraktningen. Adopsjon av stebarn, arverett – det var mye jeg ikke hadde tenkt på. Sakte, veldig sakte skjer det noe med meg. I en glidende overgang går jeg fra den første spontanmeningen og over i en velfundert mening.

I denne saken forandret jeg standpunkt. Jeg mener nå at lovverket bør endres så homofile kan adoptere barn.

Andre ganger forandres ikke den første spontanmeningen. Jeg mener det samme, men nå er det velfundert, og jeg kan argumenter for det.

Vi mennesker mener noe om det meste. Alle meningene vi har baserer seg på et grunnlag bestående av følelser, erfaringer om eventuell kunnskap. Men hva hvis kunnskapene er feil? Hva hvis jeg går rundt og mener noe om andre menneskers måte å innrette sitt liv på fordi jeg tror at det ikke er til det gode for dem eller samfunnet? Hva hvis jeg beviselig tar feil, – men bare ikke har sett bevisene fordi jeg ikke gadd finne fram til dem? Hvor mange ting går jeg rundt og mener noe bastant om på grunnlag av feil kunnskap?

Jeg tror jeg skylder mine medmennesker å basere mine holdninger til dem på mer enn føleri.

Det gjelder å henge med, – både for meg og for Knut Haavik.

8 responses to “Jeg forandrer mening hele tiden

  1. Meget fin beskrivelse af den menneskelige natur. At udvikle sig kræver ofte man ændrer mening fordi man føler sig klogere og bedre rustet. Noget af det tåbeligste der findes er at fastholde en mening bare fordi man er for stædig til at indrømme den ikke holder længere.

    Angående homoseksuelle der adopterer ser jeg ingen problemer. Hvorfor skulle de ikke være gode forældrer bare fordi de ønsker det samme køn som partner. Jeg kan ikke se at børn med to «ens» forældre skulle have størrer problemerer end børn med kun en mor eller far.

  2. Takk, Emmaline. Når det gjelder oppfattelsen av kjønn skjer det mye for tiden, og jeg klarer ikke alltid å henge med. Akkurat nå synes jeg det er fint at vi har to kjønn, og som en konsekvens av det mener jeg det er viktig at barn oppdras av både menn og kvinner. Det kan de selvfølgelig også selv om de har foreldre av samme kjønn. Viktigst er det imidlertid for meg at jeg aldri har sett noen negative konsekvenser av at barn har vokst opp hos homofile foreldre. Så spørs det bare i hvilken grad folk i framtiden vil definere seg som hetero, homo osv.

  3. Det var spændende at følge både dine og Emmalines tanker. Tak for inspiration, og jeg er enig med jer.

  4. Det er så underligt, men en af mine arbejdsopgaver i dag har været at digitalisere udsendelsen «Bøsser med børn», som jeg netop har hørt. Den handler om det, du skriver om, Hege:
    http://www.dr.dk/P1/Dokumentarzonen/Udsendelser/Radio+dokumentar/2002/10/08/000001.htm
    I udsendelsen møder man to bøsser, der begge har valgt af få børn i fællesskab med en lesbisk kvinde. Og man hører om de overvejelser, glæder og problemer, der er forbundet med denne måske eneste måde at få barn på, hvis man er homoseksuel mand i Danmark (udsendelsen er fra 2002).

  5. Snakk om sammentreff, Madame. Nå har jeg sjekket lydlenken, og den fungerer. Tusen, tusen takk for at du sendte meg den, Jeg vil høre på programmet i kveld. (I dag flytter datteren vår tilbake til Oslo, og vi skal leke eskortetjeneste. Det blir spennende å se hvordan 24 kvadratmeter flyttelass kan få plass på 12 kvadratmeter hybel :-))

    Denne bloggen fungerer visst som en kladd. Jeg skriver, publiserer, og så kommer jeg på noe jeg vil endre eller legge til. Det har jeg gjort med denne artikkelen. Det ironiske er jo at den neppe blir lest av særlig mange utover i dag. Sånn er blogglivet.

  6. Ja, det er blogindlægenes lod er at være flygtige – og jeg kender godt det der med, at man hele tiden får lyst til at tilføje noget.
    Indimellem får man store aha-oplevelser, synes jeg.

    Held og lykke med eskorttjenesten og jeres datters nye liv i Oslo på 12 kvadratmeter.

  7. Tænk hvis man var nødt til at holde fast i sin spontanmening altid!

    Det er der nogen der gør.

    Som Jens Otto Kragh engang sagde: Man har et standpunkt til man får et nyt.

    Og det gør man jo af og til, når man bliver klogere… 🙂

  8. Jeg liker også å tro at vi blir klokere, – og jeg håper det. Men det kommer ikke av seg selv.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s