Jeg har alltid påstått at jeg ikke har depresive gener eller anlegg for de store psysiske svingningene. Det er nok ikke mer sant for meg enn for andre. Min eneste depresjon føles nesten som et tabu å snakke eller skrive om, så egentlig burde jeg vel holde kjeft. Det er så bortskjemt. Jeg tilhører den yrkesgruppen i landet med lengst ferie, – og så blir jeg deppa av det. Alle forventer at det er nå jeg skal være lykkeligst. Det er jo ferie.
Akkurat nå sitter jeg i min yndlingssofa på hytta. Jeg har lest i en god bok hele dagen, og det er deilig. Vi fyrer i vedovnen, for ute silregner det. Men det er ikke regnet som gjør meg deppa. Det er det lediggangen som gjør. Jeg har sagt det før: Jeg er aller best på hverdager og denslags. Da er jeg såååå lykkelig. Det er noe med rytmen i hverdagen som gjør meg tvers igjenom tilfreds: Stå opp om morgenen, en meningsfylt og kanskje slitsom arbeidsdag, forpliktelsene, middagen og så den velfortjente stunden i sofaen om kvelden. Det hele avrundes alltid med en god natts søvn. Denne uka har jeg til og med hatt to totalt søvnløse netter. Og selv om jeg ikke er så lykkelig i feriene, så er det jo nettopp fritiden jeg liker best med hverdagene, – helgene er min lykkeligste tid, og fremfor alt fredagene. Nå om sommeren mister jeg fridagsfølelsen. I stedet overveldes jeg av en lediggangsfølelse.
Min beste behandlig av feriedepresjonen er å gjøre noe, – være aktiv. Jeg elsker å være på tur. Vi har allerede vært på en tur, og vi skal på et par til. Snart dukker noen sommerfester med gode venner opp. Da er jeg langt fra deppa. Da skjer det noe. Og så er det jo egentlig nok å ta seg til av arbeide, – men man skulle jo liksom ha fri.
Det er jo forbasket at jeg skal føle meg sørgeblå nettopp fordi jeg sitter i en sofa og gjør det jeg hele vinteren har drømt om at jeg skulle gjøre til sommeren, – nemlig ingen ting i selskap med en god bok.
Hvordan er det mulig?
Livet leker 
hvis vi nu tænker os, at vi er et produkt af kemiske reaktioner.
så står det klart, at et menneske som du bliver høj, glad og fyldt af at virke – og belønningen ovenpå et veludført arbejde.
sommerferie udløser ingen af de velkendte kemiske reaktioner – istedet sætter tomrummet og måske meningsløsheden ind.
sådan har jeg det ihvertfald. jeg kender det så godt. sidste år byggede vi (som I også gør, ser jeg:) hele sommeren. hurra for kemisk belønning.
og jeg tror, vi er mange. derfor er så mange sommerferier planlagt i en grad, så de ligner et arbejdsprojekt.
måske er det rigtigt sundt og godt, at få en lille blues. den varer jo ikke ved, Hege. og den har en mening. der er noget, der udvikler sig. ny inspiration til noget. i morgen har du måske allerede flyttet dig og begynder at unde dig selv en ny lystfølelse ved at være tilstede her og nu, også selv om dagen ligger åben.
det er fattige ord, men jeg genkender så godt, hvad du beskriver.
Takk, Regitze, – akkurat sånn er det.
og så glemte jeg da lige det vigtigste, for sørensen da!
jeg ønsker dig en dejlig, dejlig sommerferie :))
Jeg har vært borti det selv og jeg synes det er fint at de fleste ferier er
på hytta fordi blandingen av fritid og arbeid er der.
Som elev syntes jeg at sommerferien var altfor lang og de siste ukene gledet jeg meg til skolen skulle begynne. Det litt for mye av det gode….
Takk for ønsket, Regitze. Det pleier å bli riktig bra.
Skoleferien er lang, Ingvild, men samtidig har jeg alltid tenkt at elevene trenger det, særlig her i Norden hvor vinteren er så sabla mørk. Jeg tenker at unge mennesker trenger å sløve rundt hele sommeren. Kanskje jeg tar feil. Men lekser skal man i hvert fall ikke ha før det er høst i lufta. Det er viktig å samle solstråler til mørketiden begynner.
Nå har Thorvald og jeg gått tur på stranda. Det kalles å gå ned med søpla, og så ble det en hel liten nattur. Jeg tror jeg er trøtt nå, og så får jeg kanskje sove.
Tak kun Gud, at du ikke blev landmand.
Vi har fri altid!
Farmer,landmænd arbejder altid! men Hege, hvis nu ikke landmanden havde mig, så var du en kone efter hans hoved ;-)for at folk lever for deres ferie i stedet for at leve i deres hverdag, det er sørgeligt, synes min kære mand, og han har jo ret. Men jeg tror at der skal opladning til, også til at være trist, doven eller aktiv med det man selv har bestemt.
Fridagsfølelsen, det er den jeg mangler,den har jeg haft svært ved at finde som værende gift med en landmand.Jeg har fokuseret på alt det vi ikke kunne i stedet for på alt det vi kunne, det er jeg blevet bedre til nu. Ha en god sommerferie Hege og som barn af et lærerpar, så kan jeg fortælle dig, at for dine børn har det været et stort plus med dine lange ferier.
Det med barna vet jeg, Lene. De har selv sagt det. Det var en sommer da de oppdaget at deres små venner hadde vært i barnehagen om sommeren, mens de hadde levd et herlig sommerliv på hytta i åtte uker.
At jeg hadde vært en god bondekone har det da aldri hersket noen tvil om 🙂 Jeg er en god bondekone i byen også. Men jeg kan forstå det med at man aldri får fridagsfølelsen når man bor midt oppe i arbeidet sitt på en gård. Det er jo faktisk alltid noe som skal gjøres,- og så gjør man det. Men så reiser vel bønder også bort en gang i blant, og da får man jo feriefølelsen. Eller – kanskje ikke. Kanskje man går der borte i ferielandet og tenker at man heller skulle vært hjemme og sprøytet mot sopp eller sjekket dyrene. Hva vet jeg, – jeg er jo ikke landmann.
Nå har jeg i hvert fall en fin morgen. Og jeg skal ut på lang spasertur med kamera og mann. Etterpå skal de to små hentes i – nettopp – barnehagen. De skal på ferie her hos oss i en uke.
Og så glemte jeg en ting, – Lene. Jeg er så enig med landmanden din når han synes det er sørgelig når folk lever for sin ferie i stedet for å leve i sin hverdag. Det er jo akkurat det jeg mener. Vi selger store deler av vår våkne tid til vårt arbeid. Det er faktisk den tiden da vi er mest våkne og energiske. Om så det skulle være en plage vi bare lengtet bort fra, så ville det jo være mer enn sørgelig. Og det er vel derfor vi nøder våre barn til å utdanne seg og finne et meningsfylt og morsomt arbeide, sånn at de skal få en god hverdag. Vi må ikke glemme at for store deler av verdens befolkning er arbeidet et helsefarlig blodslit. Igjen; Vi i vår del av verdenlever på den grønne gren, – enten vi er lærere eller landmenn. Det er egentlig en krenkelse mot alle dem når jeg sutrer over litt sommerferieblues.
Sånn – i gang med meg.
Tilbaketråkk: Hjemmepåskens velsignelser « Livet leker
Tilbaketråkk: It was a perfect day « Livet leker
Tilbaketråkk: Du och jag, Ernst – et gjesterom « Livet leker
Tilbaketråkk: Tid for et nytt prosjekt? « Livet leker
Tilbaketråkk: Ikke i Latvia | Livet leker
Tilbaketråkk: Da vi møtte samene | Livet leker
Tilbaketråkk: Sommersus og sommerdus | Livet leker